Crelido og Stein i Spanien

D. 5. august 2009

Stein Endresen og Crelido tog den lange vej til Spanien for at starte det 5-stjernede CSIO stævne i Gijon d. 29. juli – 3. august 2009

Onsdag d. 29. juli lagde parret ud med en 1.40 cm tidsspringning. De klarede sig fejlfrit igennem med tiden 69,36 sek.
Torsdag stod den på 1.50 cm. Her måtte parret desværre inkassere en enkelt bom samt 1 tidsfejl og endte dermed på 5 fejl.
Fredag d. 31. juli rundede Stein og Crelido måned af med at endnu en 1.50 cm. klasse. Her indløb der en enkelt bom, da Stein uheldigvis mistede bøjlen på det sidste og afgørende spring.
Efter 3 hårde dage kunne Crelido se frem til en pause, men var igen klar på stævnets sidste dag. Parret sluttede stævnet af med en 1.40 cm. klasse, hvor en bom smuttede på jorden og dermed endte de med 4 fejl i tidsspringningen.

Alt i alt et flot resultat for parret, som ikke har sprunget sammen de sidste par mdr. pga. at Crelido har beskæftiget sig med at betjene sine hopper i bedækningsæsonen på Katrinelund.